Ester Brohus

Profil

Med guitaristen Søren Jacobsen som ankermand indledte Ester Brohus i 1992 sin karriere. I løbet af det næste ti-år udviklede hun sin engelsksprogede roots-musik med tæft for at kombinere countrymusikkens enkelhed og rockens puls. Og med en selvfølgelig målrettethed, der er sjælden på den danske scene. Foreløbigt kulminerende med albummet Poor Pretty Little Me.

Karriere

Fra hun var seks, optrådte Ester Brohus med familiens religiøst inspirerede orkester/sanggruppe i forsamlingshuse og på markedspladser landet over. Via Guitaristen Bill Hazen fik hun pladekontrakt med Sonet. I studiet blev hun introduceret for Søren Jacobsen og Ivan Pedersen. Samarbjedet fandt hurtigt et fælles tråd, og debutalbummet høstede en del airplay, ikke mindst takket være The Perfect Way, der var skrevet af Ivan Pedersen og Søren Jacobsen. 29. Januar 1992 debuterede Ester Brohus på Det Ny Teater i Horsens, ikke langt fra hjembyen Hedensted.

I begyndelsen arbejdede hun tæt sammen med Backseat. Gruppen medvirkede på indspilningerne til debuten, og Ivan Pedersen var medforfatter på fem numre. Samarbejdet udvikledes på sangskriver niveau på efterfølgeren The Letter, hvor Jacobsen/Pedersen bidrog med fire sange. Endvidere rummede pladen bl.a. to sange af amerikanske Maria Mckee, sendt til Ester Brohus på opfordring fra pladeselskabet, plus sange af bl.a. Nick Lowe og Eric Kaz. Søren Sko sang duet med Brohus på åbningsnummeret Cry My Heart. Der var ikke tale om en stilændring, men om en udvidelse af den musikalske spændvidde.

Publikum voksede, både i pladeforretningerne og foran scenerne, og allerede i september 1995 kom det tredje album, Heart Of Desert Longing. Pladen fik en begejstret anmeldermodtagelse, og året kulminerede for Brohus med en Grammy for Årets Danske Countryplade. Martin Hall havde skrevet tre af teksterne.

Ester Brohus indspillede sit fjerde album i forår og sommer 1997, med hvad der havde udviklet sig til hendes faste hold: Søren Jacobsen (guitar), Michael Lund (dobro, steel guitar), Søren Skov (keyboards), Nicolas Finsen (bas) og Kristian Lassen (trommer). Happy To Be Lonely udkom først I 1998, efterfulgt af en udsolgt turné.

Så holdt Ester Brohus pause. Tænkepausen resulterede i 40 nye sange, og et musikalsk retningsskifte der bragte hende helt ind til den moderne amerikanske countryrocks sjæl. Den offentlige respons blev derefter: Poor Pretty Little Me placerede Ester Brohus på den danske countryrocks trone. Hun fik kompetent støtte på vejen af sin nye producer ? og kapelmester på den efterfølgende turné ? guitaristen Knud Møller. På samme Turné overraskede Brohus ved at fravælge bas og trommer, og medbragte i stedet, ud over Knud Møller (guitar), Michael Lund på dobro og steel guitar, samt Jan Kaspersen på guitar og sax.

I Marts 2002 udsendte hun albummet Come To Me. Samme måned vandt hun i tre kategorier ved Danish Music Awards Folk for albummet Poor Pretty Little Me. Processen omkring udsendelsen af Poor Pretty Little Me handlede i høj grad for Ester om musikalsk selvransagelse og udforskning af hele den kompositoriske del af musikken, som hun indtil da ikke havde beskæftiget sig så meget med ... en process, der virkelig satte nogle ting i gang hos Ester, så meget at Ester Brohus og Poor Pretty Little Me blev normineret til 3 Music Awards ved Danish Music Awards 2002 - Folk.

Men i virkeligheden er sangene på Poor Pretty Little Me kun en lille del af det overføldighedshorn af sange, Ester fik griflet ned da hun gik i gang med at skrive selv.

Den næste velvalgte portion sange kom for dagens lys på den næste album Come To Me som med rund hånd viser en anden del af Esters enorme musikalske kapacitet, og en anden side af Ester, nemlig den glade og udadvente side.

For hvor Poor Pretty Little Me i høj grad var præget af inderlighed og selvransagelse, er Come To Me en mere åben og udadvent fornøjelse, hvor Ester udforsker andre områder indenfor Country og Folk, og især rammer tonen i New Country, som Ester har en meget stor kærlighed for.

Come To Me er nok kendetegnet ved en stærkere rød tråd gennem alle albummets 12 sange - der jo lligesom sidst er skrevet af Ester Brohus, med undtagelse af Esters hyldest til én af hendes egne store idoler, Hank Williams, sangen Alone and Forsaken skrevet af mesteren selv.

Kilde: Dansk Rock Leksikon, Politikens Forlag.